Der er mange veje til Rom. Ligesådan forholder det sig med psykologisk behandling. Hvad der er virksomt for et menneske er ikke nødvendigvis gældende for et andet. Hver terapeutisk metode har sine fordele og sine mangler. Der er dog rimelig enighed om at forudsætningen for, at et behandlingsforløb kan lykkes betinger, at der er en god kontakt/relation mellem psykolog og klient. Kemien skal så at sige være i orden.

At foreskrive én bestemt behandling til alle er et udtryk for manglende forståelse af, at hvert menneske er særegent og unikt og at behandlingen må tilpasses derefter.

Min arbejdsmetode er inspireret af interpersonel terapi hvor der bl.a. er fokus på vores relationer til andre. F.eks. kan depression udvikle sig fordi man har vanskeligheder med personlig afgrænsning og derfor kommer til at tage mere ind/på sig end man kan bære. Dette kan medføre nedtrykthed og usikker tiltro til egne evner. I et sådant tilfælde vil det kunne være relevant at arbejde med at sige fra overfor andre når det mærkes nødvendigt. 

Barndom og opvækst har en betydning for hvordan vores personlighed udvikles. Adfærd som vi lærte i barndommen var nyttig dengang, men kan i voksenlivet forhindre os i nå vores mål og lykkes med vores liv.

En øget indsigt i vor egen personlighedsstruktur giver os mulighed for at sætte nye mål. Hvad vi før betragtede som givne og uforanderlige livsvilkår oplever vi nu som foranderlige og spændende nye.

I sit udgangspunkt handler psykoterapi om at forbedre evnen til kontakt og dermed udvide vores kapacitet med hensyn til at rumme vores indre sindsrørelser.  Herigennem øges de handlemuligheder der skal til for at skabe de nødvendige ændringer i vores liv.

”Stress- det moderne traume”. Forfatter: Nadja Prætorius.
Fra bogen: ”Hvordan kan det være, at flere og flere almindelige, sunde og raske mennesker rammes af alvorlige og undertiden invaliderende psykiske ubalancer og fysiske sygdomme på grund af arbejdsrelateret stressbelastning? ..en bevidstgørelsesproces af samfundsmæssige dimensioner er nødvendig hvis vi skal gøre os håb om at forebygge den umenneskeliggørelse, som følger af arbejdsbetingelser som fx benhård styring og kontrol, selvrapporterings- og evalueringsmetoder – alt sammen faktorer, der underminerer menneskers faglige og personlige integritet med risiko for invaliderende konsekvenser.”

”Kærlighed, Hengivenhed og Længsel”. Forfatter: Henrik Lauridsen Katborg.
Om voksenudvikling i forbindelse med livskriser.

”Vejen til fordybelse”. Forfatter: Henrik Katborg Lauridsen.
Om personlig udvikling.

”Det ukontrollerbare”. Forfatter Hartmut Rosa..
Fra bogen:"..det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår... det moderne samfund stræber hele tiden efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acceleration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare. Resonans udvikles når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges."

Kroppen er en sladrehank. Ting vi har oplevet gennem livet kan sætte sig i kroppen som ubevidste somatiske markører. Med stor fordel kan vi derfor i terapien rette vores opmærksomhed mod disse signaler for at blive klogere.

Mavefornemmelser skal man ikke overhøre…. I behandlingen kan der derfor ofte være fokus på kropssignaler med henblik på at forstå disse og årsagen til at de melder sig på banen. Kroppen taler sit eget sprog. Når vi først har lært at forstå dette sprog giver det mening hvor der før var forvirring.